Fyrtøjet

Fyrtøjet

af H. C. Andersen

 

Der kom en soldat gående henad landevejen. Han havde sin rygsæk på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krig og var nu på vej hjem. Så mødte han en gammel, grim heks på vejen.

Heksen sagde: Godaften soldat. Sikke en flot sabel og en stor rygsæk du har. Hvad ville du sige til at få så mange penge, som du kunne bære?

Jo tak skal du have, gamle heks, svarede soldaten.

Kan du se det store træ der? spurgte heksen og pegede på et stort træ, der stod i vejkanten ved siden af dem. Det er helt hult indeni. Hvis du klatrer op i træet, vil du se et stort hul. Det skal du kravle ned gennem, så du kommer ned under træets rødder. Jeg skal nok binde en snor omkring dig, så jeg kan hejse dig op igen.

Hvad skal jeg nede i træet? spurgte soldaten

Hente penge, svarede heksen. Når du kommer ned på bunden af træet, kommer du til en stor gang. Der er helt lyst dernede, for der er over hundrede tændte lamper. Nede i gangen er der tre døre. De er lige til at lukke op, nøglerne sidder i. Hvis du går ind i det første rum, vil du se en stor kiste midt på gulvet. Oven på kisten sidder der en hund med øje så store som tekopper. Men bare rolig, tag mit ternede forklæde og bred det ud på gulvet. Sæt hunden på mit forklæde, luk kisten op og du kan tage så mange penge, som du vil. De er alle af kobber. Hvis du hellere vil have sølv, skal du gå ind i det næste rum. Der sidder en hund med øjne så store som bilhjul. Men bare rolig, sæt den på mit ternede forklæde og du kan tage så mange penge, som du vil. Vil du derimod hellere have guld, så skal du gå ind ad dør nummer tre. Derinde finder du en hund med øje så store som Rundetårn. Det er en kæmpestor hund, men tag dig ikke af det. Sæt den på mit forklæde og du kan nu tage så mange penge af guld, som du vil.

Det lyder jo fint, sagde soldaten. Men hvad vil du have til gengæld for alt dette, gamle heks. Du giver mig jo ikke denne gave for ingenting.

Du skal ikke tage en eneste krone med ud til mig, svarede heksen. Men til gengæld skal du tage min bedstemors gamle fyrtøj (en gammeldags lighter) med ud til mig.

Det lyder jo nemt nok, sagde soldaten. Kom, lad mig få rebet om livet og komme afsted.

Heksen bandt rebet om maven på ham og gav ham det ternede forklæde. Derefter kravlede soldaten ned gennem hullet i træet. Han stod nu i gangen med de mange lamper og de tre døre.

Han lukkede den første dør op og der så han hunden med øjne så store som tekopper. Han gjorde som heksen havde sagt, bredte forklædet ud og satte hunden på det. Så tog han alle de kobberpenge som han kunne have i sin rygsæk. Så lukkede han kisten og satte hunden på plads på låget igen.

Derefter åbnede han den næste dør og der sad hunden med øjne så store som bilhjul og gloede på ham. Han blev lidt forskrækket, men fattede sig, bredte heksens forklæde ud og satte hunden på det. Derpå åbnede han kisten og der lå alle sølvpengene. Han tømte straks rygsækken for kobberpenge og fyldte både den og lommerne med sølvpenge. Derefter lukkede han kisten igen og satte hunden på plads på låget.

Så åbnede han den tredje dør. Han var nær besvimet af skræk. Der sad virkelig en kæmpestor hund med øjne så store som Rundetårn. Han tog sig sammen, bredte heksens forklæde ud og fik med stort besvær sat hunden på forklædet. Han åbnede kisten og sikke et syn; Der var så mange penge, at han kunne købe hele sin hjemby uden problemer og stadig have penge nok til resten af livet. Han skyndte sig at tømme både lommer og rygsæk for sølvpenge og fyldte nu både lommer, rygsæk og sine støvler med guldpenge. Da han ikke kunne bære mere, lukkede han kisten og satte hunden pænt på plads på låget igen.

Derefter gik han ud og råbte til heksen, at hun skulle trække ham op af hullet igen.

Har du husket det gamle fyrtøj? Spurgte heksen.

Det havde jeg helt glemt, sagde soldaten. Han gik hen og tog det. Heksen hejsede ham op af hullet og snart stod han igen på landevejen med lommer, rygsæk og støvler fulde af guldpenge.

Hvad vil du egentlig med det gamle fyrtøj? spurgte soldaten.

Det kommer da virkelig ikke dig ved, svarede heksen og rakte ud efter det. Du har jo fået alt det guld, du kan bære, så giv mig fyrtøjet.

Kun hvis du fortæller mig, hvad du skal med det og hvorfor det var så vigtigt for dig at få fat i. Sig det eller jeg hugger hovedet af dig og finder ud af det selv, sagde soldaten.

Vel vil jeg ej, svarede heksen og så huggede soldaten hovedet af hende.

Soldaten tømte pengene fra støvlerne ned i hendes forklæde og bandt en knude på det, så tog han det på ryggen og gik videre ind mod byen. Da han kom til den store by, fandt han et fint hotel, hvor han straks indlogerede sig i kongesuiten og bestilte den lækreste mad. Tjenerne på hotellet synes godt nok han var noget underlig, hans tøj var slidt og beskidt og hans støvler gamle, men han havde åbenbart masser af penge. Den næste dag skaffede soldaten sig noget nyt tøj og blev nu en fin og fornem mand. Han fik sig hurtigt nogle nye venner og de fortalte ham om den dejlige by, han var kommet til. De fortalte ham også om kongen, der boede på slottet og om kongens dejlige datter.

Hvordan får man hende at se? spurgte soldaten.

Det kan man ikke, svarede vennerne. Hun kommer aldrig udenfor slottet og det er omgivet af flere høje mure godt bevogtet. De eneste der ser hende, er kongen og dronningen, for det er engang blevet spået, at prinsessen vil blive gift med en simpel soldat. Og det vil kongen ikke have!

Jeg ville nu gerne se hende alligevel, tænkte soldaten, men det kunne han jo ikke komme til.

Nu levede soldaten i sus og dus. Han festede og havde det mægtig sjovt for alle sine penge. Han var en gavmild mand og gav tit penge ud, så pludselig en dag var der ikke flere tilbage. Hotellet flyttede ham fra kongesuiten til et lille rum nede i kælderen. Han måtte selv skaffe sig mad og vaske op i køkkenet som betaling for værelset. De nye venner kom ikke længere og besøgte ham, nu hvor pengene var væk og der ikke var flere fester.

En aften hvor han sad alene i værelset og kun havde en lille stump stearinlys tilbage (dengang havde man ikke elektrisk lys som i dag) kom han i tanke om det gamle fyrtøj. Det kunne han bruge til at tænde lysstumpen med. Han tog fyrtøjet frem og der kom en enkelt gnist. I det samme sprang døren op og hunden med øjne så store som tekopper stod i værelset og sagde:

Hvad kan jeg hjælpe dig med, herre? spurgte den.

Soldaten stirrede forbløffet på hunden og derefter på fyrtøjet.

Skaf mig staks nogle penge, sagde han. Hunden forsvandt og vendte kort efter tilbage med en pose med kobberpenge.

Sikke et fantastisk fyrtøj, tænkte soldaten. Hvis jeg laver en gnist, kommer hunden med øje så store som tekopper. Hvis jeg laver to gnister, kommer hunden med øjne så store som bilhjul og hvis jeg laver tre gnister, kommer hunden med øjne så store som Rundetårn. Nu flyttede soldaten tilbage til kongesuiten og vennerne kom igen og besøgte ham og festede med ham.

En aften kom han i tanke om den dejlige prinsesse, som var lukket inde på slottet og som ingen måtte se, udover kongen og dronningen. Han ville så gerne se, om hun virkelig var så dejlig, som han forestillede sig. Han slog en enkelt gnist med fyrtøjet og straks kom hunden med øjne så store som tekopper ind ad altandøren.

Jeg ved godt, at det er midt om natten, sagde soldaten, men jeg vil så gerne se prinsessen, bare et lille øjeblik.

Straks sprang hunden afsted og kort tid efter vendte den tilbage med den sovende prinsesse på ryggen. Hun var virkelig så smuk, som soldaten havde forestillet sig og han kunne slet ikke lade være med at kysse hende. Hunden løb tilbage med prinsessen uden at hun vågnede. Da kongen og dronningen spiste morgenmad sammen med hende næste morgen og spurgte, om hun havde sovet godt, svarede hun:

Jeg har haft sådan en dejlig drøm. Jeg red på en stor hun, mødte en flot soldat som kyssede mig.

Kongen og dronningen blev bekymrede og beordrede en gammel hofdame til at holde vagt ved prinsessen døgnet rundt for at se, om det virkelig kun var en drøm eller noget meget værre.

Soldaten længtes sådan efter at se den dejlige prinsesse igen, og næste nat tilkaldte han igen hunden med øjne så store som tekopper og bad den hente prinsessen. Men den gamle hofdame så hunden og satte i løb efter den. Hun så, hvor hunden gik ind og satte et stort kryds på døren, så de kunne finde det dagen efter.

Da hunden skulle tilbage med prinsessen så den, at der var sat et kryds på døren. Den skyndte sig straks at sætte kryds på alle andre døre i byen, så det ville være umuligt for hofdamen at kende den ene dør fra den anden. Den næste dag måtte kongen og dronningen opgive at finde den rigtige dør, men dronningen var en klog kone. Hun syede en lille pose, som hun fyldte med ris. Posen satte hun fast i prinsessens tøj. Så klippede hun et lille, bitte hul i posen, så risen kunne drysse ud, så man kunne se hvor prinsessen havde gået.

Da hunden kom igen om natten og tog prinsessen med på sin ryg, lagde den ikke mærke til at risen dryssede hele vejen fra slottet til soldatens hjem. Soldaten var blevet meget glad for den dejlige prinsesse og ønskede højt, at han var en prins, så han kunne gifte sig med hende.

Den næste morgen kunne kongen og dronningen se, hvor prinsessen havde været om natten. Kongens politi anholdte soldaten og smed ham i fængsel. Der sad han nu og ventede på at blive hængt, for det var straffen for at have kysset prinsessen. Fyrtøjet havde han ikke nået at få med fra hotellet. Nu sad han og kiggede ud af vinduet på alle de mennesker, der var på vej ud af byen for at se ham blive hængt. En dreng kom løbende af sted så hurtigt, at han tabte sin ene sko. Han stoppede op for at tage den på lige udenfor soldatens vindue. 

Tag det roligt, råbte soldaten til ham. Der sker ikke noget, før jeg kommer. Vil du gøre mig en tjeneste? Jeg vil betale dig godt for det. Løb hen på hotellet og hent mit gamle fyrtøj, du ved, sådan et til at lave ild med og kom tilbage med det så hurtigt du kan.

Drengen ville gerne tjene lidt penge, så han gjorde som soldaten sagde og kom tilbage med fyrtøjet. Soldaten gav ham alle de penge, han havde i lommerne som tak. Så kom kongens politi og tog soldaten med udenfor byen, hvor alle byens borgere stod og ventede på at se ham blive hængt. Kongen og dronningen var der også sammen med dommeren. Soldaten bad om at få et sidste ønske opfyldt inden han skulle dø. Det fik han lov til af kongen.

Soldaten tog fyrtøjet op af lommen og slog hurtigt en, to og tre gnister. Og der stod alle hundene, både den med øje så store som tekopper, den med øjne så store som bilhjul og den med øjne så store som Rundetårn!

Hjælp mig, så jeg ikke bliver hængt, sagde soldaten og så for hundene ind mellem politiet, dommeren, kongen og dronningen. De blev alle smidt langt væk og byens borgere råbte:

Soldat! Du skal være vores nye konge og giftes med den dejlige prinsesse.

Så satte de soldaten i kongens vogn og kørte ham op til prinsessen på slottet. Og bryllup blev der. De festede i otte dage og otte nætter og hundene sad med til bords og gjorde store øjne.

 

Seneste Opdateret

Tornerose af Brdr. Grimm   Der var engang en konge og en dronning, som mere end noget...
4734
Klods Hans af H. C. Andersen   Ude på landet lå en gammel bondegård. Ejeren havde to...
12911
Prinsessen på ærten. af H. C. Andersen   Der var engang en prins. Han ville gerne...
4805
Den bestøvlede kat af Charles Perrault   Der var engang en møller. Han havde ud...
13308
Fyrtøjet af H. C. Andersen   Der kom en soldat gående henad landevejen. Han havde sin...
6818

Antal Besøgende

364311