Prinsessen på ærten

Prinsessen på Ærten er et eventyr af H. C. Andersen, der er kendt som en er verdens største og bedste eventyrforfattere.

Her på siden kan du læse teksten til Prinsessen til ærten, så du kan læse den højt for dine børn, men du kan også finde et resume, en analyse og hvad moralen med fortællingen er.

Resume

“Prinsessen på ærten” er et kort eventyr skrevet af Hans Christian Andersen, der først blev offentliggjort i 1835. Eventyret handler om en prins, der ønsker at finde en rigtig prinsesse at gifte sig med, men han har svært ved at finde en, som han er sikker på er en ægte prinsesse. En stormfuld aften banker en ung kvinde, der påstår at være en rigtig prinsesse, på døren til kongeslottet, søgende ly for regnen.

Kongefamilien beslutter at teste hende for at finde ud af, om hun virkelig er en rigtig prinsesse. Dronningen placerer en lille ært under tyve madrasser og tyve edderdunsdyner, hvor den unge kvinde skal sove. Tanken er, at kun en ægte prinsesse vil være følsom nok til at mærke ærten gennem alle disse lag og derfor ikke kunne sove.

Næste morgen, da den unge kvinde bliver spurgt, hvordan hun har sovet, klager hun over, at hun næsten ikke har lukket et øje hele natten på grund af noget hårdt i sengen, der har gjort hende fuld af blå mærker. Dette tages som bevis på, at hun virkelig er en rigtig prinsesse, da hun var følsom nok til at mærke ærten gennem alle madrasserne og dynerne. Prinsen gifter sig med hende, fordi han nu ved, at han har fundet en rigtig prinsesse, og ærten bliver udstillet på museet, hvor den, ifølge Andersen, stadig kan ses, hvis ingen har taget den.

Prinsessen på ærten tekst

Af H.C. Andersen

Der var engang en prins. Han ville gerne giftes med en prinsesse, men det skulle være en rigtig prinsesse. Han rejste hele verden rundt for at finde den helt rigtige prinsesse, men alle steder var der noget i vejen. Prinsesser var der nok af, men han var ikke sikker på, at de var rigtige prinsesser. Der var altid noget ved dem, som virkede forkert. Så prinsen vendte bedrøvet hjem, for han ville nu så gerne have en rigtig prinsesse til kone.

En aften blev det et frygteligt uvejr. Det lynede og tordnede og regnen stod ned i stænger. Det bankede på kongens dør. Den gamle konge lukkede selv op. Udenfor stod en pige, fuldstændig gennemblødt af regnen. Hun sagde, at hun var en rigtig prinsesse, der søgte ly for regnen.

Lad os nu se, om hun virkelig er en rigtig prinsesse, tænkte den gamle dronning.

Hun gik ubemærket ind i prinsessen soveværelse, tog sengetøjet og madrassen ud af sengen og lagde en ært på bunden af sengen. Oven på ærten lagde hun tyve madrasser og tyve ederdunsdyner dyner. Prinsessen skulle nu sove oven på alt dette.

Den næste morgen spurgte de prinsessen, om hun havde sovet godt?

Nej, absolut ikke, sagde prinsessen. Jeg har slet ikke sovet. Jeg har ligget på noget meget hårdt, så jeg er gul og blå og øm over det hele. Det var rædselsfuldt.

Nu vidste de, at hun var en rigtig prinsesse. Gennem de tyve madrasser og de tyve bløde dyner havde hun mærket ærten. Så ømskindet kunne kun en rigtig prinsesse være.

Prinsen friede til hende, for nu havde han endelig fundet en rigtig prinsesse.

Ærten kom på museum. Og hvis ingen har stjålet den, er den der endnu.

Analyse

“Prinsessen på ærten” af Hans Christian Andersen er et eventyr, der på overfladen fortæller en enkel historie om en prins, der søger en ægte prinsesse at gifte sig med. Gennem den unikke test med ærten under tyve madrasser og dyner udforsker Andersen imidlertid dybere temaer om følsomhed, ægthed og samfundets normer.

• Følsomhed vs. ægthed: Metaforisk brug af følsomhed som tegn på ægte adelskab, udfordrer forståelsen af ægthed og værdi.
• Samfundets normer: Kritik af arbitrære samfundsmæssige standarder for ægthed og værdighed gennem den absurde ærtetest.
• Satire over adelens prætentioner: Satiriserer adelens overfladiske kriterier for adelig adfærd ved hjælp af en simpel ært.

Aktantmodellen i Prinsesen på ærten:

• Subjekt: Prinsen, som søger en ægte prinsesse at gifte sig med.
• Objekt: Ægtheden eller beviset på en kvindes adelige natur.
• Sender: Samfundsmæssige og kongelige forventninger til prinsens ægteskab.
• Modtager: Prinsen (og indirekte kongeriget), som modtager bekræftelsen på prinsessens ægthed.
• Hjælper: Dronningen, der udtænker ærtetesten for at afprøve prinsessens ægthed.
• Modstander: Udfordringerne og tvivlen om at finde en ægte prinsesse, samt de tyve madrasser og dyner som en fysisk barriere.

Samlet set er “Prinsessen på ærten” et eventyr, der på en humoristisk og kritisk måde udforsker temaer om ægthed, samfundets forventninger og den menneskelige natur. Andersen formår at pakke disse komplekse ideer ind i en lettilgængelig og underholdende historie, som fortsat vækker til eftertanke hos læsere af alle aldre.

Morale og budskab

Eventyret er en satire over aristokratiets prætentioner og snobberi, især deres besættelse af blodlinjer og ægteskabelige forbindelser. Det understreger også temaer som følsomhed og ægthed og stiller spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig betyder at være “ægte” eller “adelig”.